Cobb opskrift

Paella Valencia a la Jose'

Antal personer: 
4
Antal briketter: 
8
Ingredienser: 

½ Kylling parteret i 8 dele.
300 gr. Blæksprutter renses og skæres i 1-1,5 cm ringe
10 ?15 Muslinger. 4 ?6 Jomfruhummer, evt. kan bruges hummerhaler
250 gr. Skalrejer. Evnt. 100 ?200 gr. pillede rejer
1 helt hvidløg
1 håndfuld grønne bønner
1 håndfuld grønne ærter
1 rød peber i ringe til pynt
1 citron skæres i både til pynt
200 gr. løse ris
Ca. 50 gr. pr. person
2-3 tsk paella krydderi
½ dl. olivenolie
¾ l kogt vand

Tilberedning: 

Olien varmes i wok gryden, hvidløg svitses i 3-5 min, kyllingestykker og blæksprutte ringe brunes i olien i ca. 10-15 min. Der tilsættes vand (kogende), 4-6 muslinger samt Paella krydderi og det hele koges igennem, hvidløgene fjernes, efter 5 min lægges jomfruhummer i væden og koges med, i 6-7 min. Jomfruhummer tages op og holdes varme i en tildækket skål, der koges videre til kyllingestykkerne er møre. Ris tilsættes, det koger videre i 5 min. Bønnerne lægges ovenpå, resten af muslingerne stikkes i vandet med bunden nedad ( så man kan se om de åbner sig) hummer og hele rejer sættes ned hele vejen rundt i kanten, ærter fordeles rundt, hvidløg lægges i igen, der pyntes med rød peber og løse rejer, der koges videre til risene er møre. Wokgryden tages af Cobb-grillen og stilles tildækket til væden er suget op i risene. Citronbåde lægges på som pynt.