Grill tips

 

Madlavningstips

BRIKETTER

Hvor mange briketter man skal bruge kommer an på, hvor meget mad, der skal på grillen. Er man i tvivl er det bedre at bruge én for meget end én for lidt. (Antallet af briketter har betydning for varmen, jo flere briketter jo højere varme).

Vi anbefaler 6-10 briketter (Heat Beads.) eller 1 Kingsgrill briket.

LÅGET

Det er en god ide at bruge låget så meget som muligt, så grillen kan fungere som en lille ovn. På den måde holdes på varmen og saften bevares bedre i kødet. Nogle gange kan det dog knibe at f. eks. en bøf kan blive rigtig brun med låget på. Så tag det af lidt.

KOGNING PÅ COBB

Man kan snildt koge ris, pasta og kartofler på grillen. Her bruges en souffleskål på ca. 2 l . Den passer lige ned på kul-/briketholderen, og låget kan fint sættes på.

WOK PÅ COBB

Når man skal bruge wokken, skal der være god varme på grillen, og den skal helst stå et vindstille sted. Der skal bruges ca. 10 briketter. Desuden er wokken fortrinlig til sammenkogte retter.

VIGTIGT - VIGTIGT - VIGTIGT

Grillpladen og låget skal fjernes efter endt brug. Sker dette ikke vil grillpladen og andre dele af grillen blive beskadiget af overophedning.

Optænding

3-4 tændposer placeres i brandkammeret, der tændes op og briketkurven lægges på plads.

Briketterne er grå og Cobb’en klar efter 15-20 min. Renden kan f.eks. bruges til grøntsager.

Grillpladen placeres med buen opad. Steg direkte på grillpladen – eller påsæt tilbehør.

Låget fordeler varmen jævnt og bruges for det meste. Ideelt til bagning og langtidsstegning.